Kontaktpersoner
I Aabenraa Kommune er rekruttering og administration af et korps af kontaktpersoner og dets opgaver forankret hos Støtte og Matchkonsulenterne.
Vil du være kontaktperson? Så se her
En kontaktperson er et støttetilbud til et barn eller en ung. Kontaktpersonen knyttes til børn og unge, der har behov for støtte eller vejledning i dagligdagen. Det kan også være til hele familien. Det er kommunen, der vurderer, om den unge eller familien har brug for en kontaktperson.
Kontaktpersonen kan for eksempel støtte barnet eller den unges fritidsliv, skolegang, uddannelse, yde støtte i at komme op om morgenen, eller ved transport. Det kan også være i forbindelse med andre svære livssituationer. De opgaver som kontaktpersonen skal hjælpe den unge med, bliver fastsat i en handleplan af kommunen.
En kontaktperson kan også være til rådighed, når den unge har behov for en voksen at tale med. Kontaktpersonen kommer der, hvor den unge har brug for det. Kontaktpersonen er en person, som den unge kan føle sig helt tryg ved. Man kan tale om alt med sin kontaktperson. Kontaktpersonen vil prøve at hjælpe den unge så godt som overhovedet mulig.
Læs pjecen Vi har brug for dig
Læs mere om retningslinjer for kontaktpersoner her