Støttet og Overvåget samvær
Støttet og overvåget samvær er et tilbud, hvor forældre og børn kan være sammen under trygge rammer i et afgrænset tidsrum, når børnene af forskellige årsager ikke kan være sammen med sine forældre i dagligdagen.
Støttet og overvåget samvær sker efter henvisning fra kommunal rådgiver, der fastsætter tid, sted og hyppighed for samværet.
Støttet og overvåget samvær foregår i to samværslokaler på Grønningen 4 i Rødekro. I det ene lokale er der et tilhørende køkken, hvor det vil være muligt for forældre og børn at lave lidt mad eller bage en kage. Alternativt kan samvær aftales andre steder. For eksempel hos plejefamilier eller forældres hjem.
Samværskonsulenter giver råd og vejledning til forældre og børn ved aktiviteter under samvær.
Familierne bliver tilbudt en samtale før og efter hvert samvær.